Personer med spiseforstyrrelsen ARFID begrænser deres madindtag kraftigt med hensyn til mængde eller variation, hvilket fører til fysiske og psykiske funktionsnedsættelser. Lidelsen starter normalt i barndommen og er primært blevet undersøgt hos børn eller undervægtige personer. En ny undersøgelse fra Leipzig Universitetshospital viser nu, at voksne med øget kropsvægt også kan lide af ARFID.
For mange mennesker er spisning forbundet med nydelse – men for dem, der er ramt af ARFID (Avoidant/Restrictive Food Intake Disorder), er det ofte forbundet med angst, stress eller afsky. Lidelsen manifesterer sig i afvisning af bestemte fødevarer, for eksempel på grund af deres lugt, konsistens eller frygt for kvælning eller opkastning. En betydeligt reduceret interesse for mad kan også være et tegn. I modsætning til andre spiseforstyrrelser som anoreksi er ønsket om at tabe sig ikke en faktor. Ikke desto mindre er risikoen for underernæring og efterfølgende sygdomme ligeledes høj.
Holdet ledet af Dr. Ricarda Schmidt og Prof. Dr. Anja Hilbert har i årevis forsket i ARFID på Leipzig Universitetshospital. Blandt andet udviklede de et diagnostisk interview til påvisning af denne spiseforstyrrelse, som nu bruges verden over. "Vores nuværende resultater viser, at ARFID også forekommer hos voksne med højere kropsvægt – omend med nogle gange andre symptomer. Disse patienter kræver specifik diagnostik og tilpassede behandlingsmuligheder," siger Dr. Ricarda Schmidt, leder af studiet.
I den aktuelle undersøgelse blev 369 voksne spurgt online; nogle gennemførte også et klinisk interview. Dette gjorde det muligt at registrere både selvrapporterede symptomer og officielle diagnoser og korrelere dem med kropsvægt og andre helbredsmæssige karakteristika. Undersøgelsen viste, at 34 procent af voksne med ARFID var overvægtige. Denne gruppe var mere tilbøjelig end dem med lav vægt til at udvise kræsne spisevaner, større daglig stress og en øget risiko for metaboliske sygdomme. Særligt slående: 100 procent af dem med overvægt rapporterede psykosociale funktionsnedsættelser – sammenlignet med 65 procent af dem med undervægt.
Et tidligere overset aspekt: Mange af de adspurgte overvægtige personer angav, at de var meget bekymrede over deres figur og vægt. Disse bekymringer misfortolkes dog ofte i den daglige kliniske praksis. "Især hos personer med højere kropsvægt bliver ARFID ofte ikke diagnosticeret, fordi vægtproblemer fejlagtigt fortolkes som en indikation af andre spiseforstyrrelser eller som et resultat af slankeadfærd," forklarer Schmidt. Som følge heraf stilles der ofte ikke en præcis diagnose – med potentielt alvorlige konsekvenser for behandlingen, mener forskeren. For at ændre dette skal diagnostikken revideres, og læger gøres opmærksomme. Eksisterende screeningsprocedurer bør suppleres med vægtuafhængige detektionskriterier. Behandlingsmetoder skal også tilpasses – både psykoterapeutiske og farmakologiske, anbefaler forfatterne af undersøgelsen.
"Med vores nuværende resultater lukker vi et vigtigt hul i forskningen og udvider vores forståelse af sygdommen til at omfatte en tidligere stort set ignoreret gruppe," siger Schmidt, en adfærdsmedicinsk forsker. Opfølgende undersøgelser af sygdommens udvikling og behandling er allerede under planlægning på Leipzig Universitetshospital.
originale publikation
Originaltitel på publikationen i Psykoterapi og Psykosomatik:
"Psykopatologi hos voksne med samtidig forekommende undgående/restriktiv fødeindtagelsesforstyrrelse (ARFID) og højere vægt," https://doi.org/10.1159/000547450
Læs også
Selvom du er mæt, har du stadig lyst til dessert: Hjernen belønner lysten til søde sager | Pugnalom
Metastudie beviser for første gang: Mindre kræft gennem miljøvenlig kost | Pugnalom
