Varmepumper er en klimavenlig og effektiv måde at opvarme og køle bygninger på. De er særligt populære og udbredte i Sverige, et land med lange, kolde vintre. Ifølge den tyske varmepumpeforening (Bundesverband Wärmepumpe eV) er andelen af vedvarende energi i energiforbruget i Sverige næsten 55 procent, mens Tyskland kun tegner sig for 15,5 procent. Hvordan lykkedes det Sverige at blive en pioner inden for varmepumper uden GEG og Robert Habeck?
Historien om varmepumper i Sverige begyndte i 1970'erne, da landet forsøgte at reducere sin afhængighed af fossile brændstoffer efter oliekrisen. På det tidspunkt blev der primært installeret luft-til-luft-varmepumper, som bruger udeluft som varmekilde og blæser den varme luft direkte ind i huset. Denne teknologi er enkel og omkostningseffektiv, men har den ulempe, at den mister effektivitet ved meget lave temperaturer.
I 1980'erne kom geotermiske varmepumper, der udnytter solenergi lagret i jorden, på markedet. En væske pumpes gennem et rørsystem i jorden, som absorberer varmen og overfører den til en kompressor. Kompressoren øger trykket og dermed temperaturen på væsken, som derefter forsyner husets varmesystem via en varmeveksler. Denne teknologi er betydeligt mere effektiv og mindre afhængig af udetemperaturen, men den kræver også mere plads og er dyrere.
I dag er geotermiske varmepumper den mest anvendte type varmepumpe i Sverige. Ifølge det svenske energiministerium var der cirka 2019 millioner varmepumper installeret i landet ved udgangen af 1,2, herunder cirka 600.000 geotermiske varmepumper. Dette gør Sverige til en global leder inden for brugen af geotermisk energi. Til sammenligning var der i Tyskland cirka 2019 varmepumper installeret ved udgangen af 930.000, herunder cirka 360.000 geotermiske varmepumper.
En af de vigtigste faktorer for varmepumpers succes i Sverige er den høje CO₂-afgift, som landet indførte tilbage i 1991. Dette gør opvarmning med fossile brændstoffer som olie eller gas betydeligt dyrere end med vedvarende energikilder som geotermisk energi eller biomasse. CO₂-afgiften i Sverige svarer til omkring 110 euro pr. ton CO₂, mens den i Tyskland kun har været 25 euro pr. ton CO₂ siden i år. Den høje CO₂-afgift har fået mange husejere til at udskifte deres gamle oliefyringssystemer med varmepumper, hvilket ikke kun beskytter miljøet, men også reducerer opvarmningsomkostningerne.
En anden faktor er den lette tilgængelighed af geotermisk energi i Sverige. Landet har store områder med lav bygningstæthed, hvilket letter boring af borehulsvarmevekslere. Desuden er undergrunden for det meste granit eller gnejs, som har god varmeledningsevne. Den gennemsnitlige dybde af en borehulsvarmeveksler i Sverige er omkring 200 meter, hvilket er tilstrækkeligt til at opnå en konstant temperatur på omkring 10 grader Celsius. I Tyskland er den gennemsnitlige dybde af en borehulsvarmeveksler omkring 100 meter, hvilket kan føre til lavere temperaturer afhængigt af regionen.
Udover de tekniske og økonomiske fordele spiller kulturelle og politiske aspekter også en rolle i udbredelsen af varmepumper i Sverige. Landet har en lang tradition for selvforsyning og miljøbeskyttelse, hvilket afspejles i en høj grad af accept og efterspørgsel efter vedvarende energi. Derudover er der bred politisk støtte til målet om at blive CO2-neutral inden 2045. Dette vil kræve yderligere indsatser i transport- og industrisektoren, hvor en høj andel af fossile brændstoffer stadig anvendes.
Fremtiden for varmepumper i Sverige ser lovende ud. Teknologien udvikles og forbedres konstant for at opnå endnu større effektivitet og lavere omkostninger. For eksempel anvendes hybridvarmepumper, som kan kombinere flere varmekilder såsom luft, vand eller sol, i stigende grad. Nye anvendelser såsom køling af bygninger eller brug af spildvarme fra industri eller serverrum giver også potentiale for yderligere energibesparelser.
Varmepumper er en vigtig byggesten for en klimavenlig energiforsyning i Sverige og resten af verden. De demonstrerer, hvordan komfort og bæredygtighed kan kombineres. Med de rette politiske rammer og en høj grad af social accept kan de yde et væsentligt bidrag til klimabeskyttelse.
Pingback: Det amerikanske luftvåben tester revolutionerende geotermisk energikilde - Pugnalom
Pingback: Trods Alperne: Schweiz er afhængig af geotermisk energi - Pugnalom