Den 17. januar 2025 diskuterede eksperter "Bioøkonomi og global fødevaresikkerhed – udfordringer fra et internationalt perspektiv" på Global Forum for Food and Agriculture (GFFA) i Berlin. Arrangementet blev organiseret af IAMO og den tyske landbrugsalliance (GAA).
Bioøkonomien er baseret på bæredygtig brug, produktion, forarbejdning og markedsføring af ressourcer og fremmer både økologisk og økonomisk bæredygtighed. Ved arrangementet i Berlin fokuserede de internationale paneldeltagere fra politik, erhvervsliv og forskning primært på tidligere erfaringer med anvendelse af bioøkonomiske principper, moderne teknologiers rolle i dag og i morgen, og hvordan det bioøkonomiske system kan fremmes yderligere i fremtiden.
Paneldiskussionen blev ledsaget af videnskabelige kommentarer fra IAMO-forsker Frans Hermans, der i sin hovedtale påpegede, at bioøkonomiske mål ikke kan nås udelukkende gennem innovationer, såsom bioteknologi; i stedet spiller erfaringsbaseret viden også en afgørende rolle. Han anbefaler yderligere at fremme bioøkonomiske klynger for at fremme videnudveksling og samarbejde mellem de relevante sektorer, herunder landbrug, virksomheder, offentlige myndigheder og forskningsinstitutioner.
Kasakhstan ønsker også at spille sin rolle i den globale fødevaresikkerhed, øge eksporten og udvide økologisk landbrug, forklarede Yermek Kenzhekhanuly, Kasakhstans vicelandbrugsminister. Nye teknologier, såsom brugen af lasere i grøntsags- og bomuldsdyrkning til mere vandeffektiv drypvanding, er vigtige for dette.
Som repræsentanter fra erhvervslivet understregede Maryna Kovalova, marketingchef hos SmartFarming Group i Ukraine, og Oliver Gierlichs, administrerende direktør og økonomidirektør for Bayer Ltd. Ukraine, potentialet i innovationer og nye teknologier til at øge effektiviteten i landbruget. Mens Maryna Kovalova påpegede, at bioøkonomisk landbrug er noget nyt i ukrainsk landbrug, og at digitalisering endnu ikke er blevet bredt anvendt, understregede hun også, at digitale teknologier tilbyder mange muligheder. For eksempel, forklarede Maryna Kovalova, kan droner og satellitbilleder levere data, der gør gødskning og kunstvanding mere effektiv. Oliver Gierlichs forklarede, at innovationer muliggør optimeret udnyttelse af ressourcer, for eksempel gennem brug af affaldsprodukter og mere biologisk kompatible plantebeskyttelsesmidler og gødning.
Talerne i ekspertpanelet, som blev modereret af Dirk Stratmann, landets talsmand for Ukraine/Centralasien ved GAA, var enige om, at bioøkonomi er en nøglefaktor for økologisk og økonomisk bæredygtighed samt opnåelse af global fødevaresikkerhed.
Om GFFA
Det 17. globale forum for fødevarer og landbrug (GFFA) finder sted i Berlin fra den 15. til den 18. januar 2025 under titlen "Shaping a Sustainable Bioeconomy". GFFA er en international konference om landbrugs- og fødevarepolitiske spørgsmål. Den er organiseret af det føderale landbrugsministerium (BMEL) i samarbejde med Messe Berlin GmbH. Generelle oplysninger om GFFA 2025 kan findes på konferencens hjemmeside: www.gffa-berlin.de.
Læs også
Sund ernæring for alle: Global transformation er presserende nødvendig | Pugnalom
Özdemir lemper forbuddet mod kyllingeslagtning – PETA-kommentarer | Pugnalom
kommentar
I de senere år har bioøkonomien affødt adskillige internationale konferencer, fora og møder, der har understreget denne strategis potentiale til at løse globale udfordringer såsom fødevaresikkerhed. Men på trods af dette antal er den stort set blot tomme ord; den praktiske implementering mangler. Et kritisk blik på denne dynamik afslører flere problemområder:
- Uoverensstemmelse mellem ord og handlinger
Mens adskillige møder, såsom Bioeconomy Forum 2023 i Berlin eller Global Bioeconomy Summit, regelmæssigt understreger behovet for en transformation mod bæredygtige økonomiske systemer, er konkret implementering stadig uhåndgribelig. Mens politiske foranstaltninger og finansieringsprogrammer annonceres, mangler der ofte klare mekanismer til at overvinde strukturelle hindringer såsom magtasymmetrier eller modstridende mål mellem økologiske og økonomiske interesser.
2. Dominans af industrielle interesser
Bioøkonomien er formet af en "triple helix" af politik, industri og videnskab. Økonomiske interesser dominerer, mens sociale og økologiske aspekter træder langt i baggrunden. Mange begivenheder – som den ovennævnte – er mere som platforme for industrien til at præsentere deres teknologier. Heller ikke denne begivenhed havde noget at gøre med et "sandt" forum for transformativ forandring.
Et eksempel er den ensidige promovering af "bio"brændstoffer eller "bio"plast : Her har økonomiske mål tydeligvis forrang frem for fødevaresikkerhed, mens de negative virkninger og de deraf følgende økologiske omkostninger ignoreres.
3. Manglende inddragelse af civilsamfundet
Selvom bioøkonomien har betydelig indflydelse på samfundet og miljøet, er civilsamfundets engagement fortsat marginalt. Mange møder er elitære og fokuserer på teknologiske innovationer uden tilstrækkeligt at tage hensyn til lokalsamfundenes eller småbøndernes behov. Dette hæmmer bred social accept og bringer legitimiteten af bioøkonomipolitikken i fare.
Vores konklusion
Mens de mange møder og arrangementer om bioøkonomi afspejler den voksende bevidsthed om og potentialet ved emnet, er bundlinjen, at mange penge spildes for ingenting (trecifrede deltagergebyrer, fem- til sekscifrede beløb til konferencesteder, forplejning og indkvartering til talere osv.).
Det, der i høj grad mangler, er mod. Mod til at gøre det klart for offentligheden, at vores forbrugerdrevne livsstil ikke kan fortsætte, som den har været – hvis vi ikke ønsker at ende med et rod, kan vi ikke rydde op. Fordi denne livsstil står i skarp kontrast til vores tids globale problemer. Det ukontrollerede forbrug af ressourcer, drevet af en smid-og-smid-væk-mentalitet og den ubarmhjertige jagt på nye produkter, har massive økologiske og sociale konsekvenser. Skove ryddes for at producere billige forbrugsvarer, havene fyldes med plastikaffald , og arbejdere i fattigere lande udnyttes for at gøre den vestlige livsstil mulig. Vores livsstil er ikke kun yderst uetisk, men også alt andet end bæredygtig.
Den vestlige verdens ressourceforbrug overstiger langt vores planets kapacitet. Samtidig forværrer forbrugerismen sociale uligheder, da det sker på bekostning af dem, der drager mindst fordel af det. Det er på høje tid, at vestlige samfund ændrer deres prioriteter og opgiver illusionen om, at lykke og velstand kan opnås gennem forbrug. En bevidst brug af ressourcer, et fokus på bæredygtighed og solidaritet er afgørende for at sikre en levelig fremtid for alle. Det, vi virkelig har brug for, er en moralsk revolution, der i første omgang vil muliggøre en global bæredygtighedsetik og dermed en bioøkonomi.
