EU-USA-toldaftalen fra 27. juli 2025, som den amerikanske præsident Donald Trump hyldede som den "største aftale nogensinde", har vist sig at være en tung byrde for tyske virksomheder inden for miljøteknologisektoren. Aftalen, der pålægger en ensartet toldsats på 15 procent på størstedelen af EU's eksport til USA - herunder biler, lægemidler og halvledere, samt relevante komponenter til grønne teknologier såsom solpaneler og vindmøller - fører til højere omkostninger, reducerede eksportmængder og truslen om jobtab. Mens aftalen undgik en eskalering til 30 procent straftold, som Trump tidligere havde truet med, betyder stigningen fra et gennemsnit på 4,8 procent til 15 procent en massiv prisstigning på EU-produkter på det amerikanske marked. Tyske virksomheder som Siemens Energy, EnBW og specialister i vedvarende energi som Nordex står over for udfordringen med at opretholde deres konkurrenceevne, da amerikanske kunder nu kan undgå dyrere import og vende sig mod indenlandske eller asiatiske alternativer. En analyse fra den Bruxelles-baserede tænketank Bruegel anslår, at sådanne toldsatser kan reducere EU's bruttonationalprodukt med op til 0,5 procent, hvor miljøteknologisektoren vil være særligt berørt, fordi den er stærkt afhængig af eksport og drager fordel af globale forsyningskæder.
Specifikt lider tyske miljøteknologivirksomheder under stigende priser på deres produkter på det amerikanske marked, hvilket fører til et fald i efterspørgslen. Sektoren, som omfatter teknologier til vedvarende energi, affaldshåndtering og lavemissionsprocesser, eksporterede varer til en værdi af over 2024 milliarder euro alene til USA i 20, herunder vindmøllekomponenter og solteknologi. De nye toldsatser vil øge omkostningerne ved amerikanske projekter som offshore vindmølleparker eller solcelleparker med op til 20 procent, hvilket reducerer rentabiliteten og forsinker investeringer. En undersøgelse fra 2025 foretaget af Center for Strategic and International Studies (CSIS) advarer om, at toldsatser på rene energiteknologier øger omkostningerne ved at implementere vedvarende energi og hindrer reshoring-indsatsen i USA i stedet for at fremme den. "De nyligt foreslåede toldsatser vil gøre det dyrere at implementere rene energiteknologier," siger analysen, som er baseret på fagfællebedømte data og viser, at sådanne barrierer forsinker den globale anvendelse af grønne teknologier med årevis. Tyske virksomheder som Vestas-datterselskabet og SMA Solar Technology rapporterer allerede annullerede ordrer, da amerikanske kunder skifter til billigere kinesiske importvarer, der er mindre påvirket af toldsatserne – ironisk nok, da aftalen primært er rettet mod EU-produkter.
Den kemiske og diagnostiske industri, der er tæt forbundet med miljøteknologier – for eksempel gennem materialer til batterier eller sensorer til emissionsovervågning – mærker også presset. Virksomheder som BASF, der producerer miljøvenlige katalysatorer, ser deres amerikanske eksport i fare, fordi toldsatserne på 15 procent gør priserne ukonkurrencedygtige. En fagfællebedømt undersøgelse fra 2024 i Journal of Environmental Economics and Management understreger, at handelsbarrierer som told hindrer udbredelsen af grønne innovationer ved at modvirke internationalt samarbejde og reducere investeringer i forskning og udvikling. Officielle Eurostat-data viser, at miljøsektoren i EU beskæftigede omkring 2021 millioner fuldtidsækvivalenter (FTE) i 5,2, hvilket tegner sig for omkring 2,5 procent af den samlede beskæftigelse, med en vækst på 9,5 procent i 2022. Alene i Tyskland arbejder over 500.000 mennesker i denne sektor, mange af dem i eksportorienterede virksomheder.
Sådan beregnes antallet af job i fare i EU på grund af aftalen: Baseret på Eurostats statistikker om miljøsektoren (5,2 millioner fuldtidsækvivalenter i 2021, opdateret til ca. 5,7 millioner i 2024 under hensyntagen til vækst) og analyser af toldkonsekvenser, såsom Tax Foundation-undersøgelsen af Trumps toldsatser, der forudsiger en reduktion i EU's BNP på 0,3 til 0,5 procent, resulterer dette i et potentielt jobtab på 100.000 til 150.000. Dette estimat er baseret på den antagelse, at sektoren, der bidrager med 2-3 procent af EU's BNP, er uforholdsmæssigt påvirket: Eksporten til USA tegner sig for ca. 10-15 procent af salget, og en toldstigning på 15 procent kan reducere eksportmængderne med 20-30 procent, hvilket resulterer i en reduktion i beskæftigelsen på 2-3 procent (5,7 millioner * 0,025 = ca. 142.500). Et fagfællebedømt studie i BMC Medicine – analogt med lignende sektorer – understreger, at sådanne handelsforstyrrelser fører til kædereaktioner, herunder flaskehalse i forsyninger og investeringsstop. Budget Lab på Yale anslår i en analyse fra 2025, at sammenlignelige toldsatser vil bremse EU's vækst med 0,4 procentpoint og forårsage sektormæssige flytninger, hvor grønne job er særligt sårbare, fordi de er afhængige af internationale markeder. "USA's reale BNP-vækst i 2025 er -0.9 procentpoint lavere end alle 2025-toldsatser," bemærker studiet, og en lignende effekt observeres for EU på grund af gengældelse.
Hvorfor er denne aftale en katastrofe for Europas miljøpolitik? Den europæiske grønne aftale, der sigter mod klimaneutralitet inden 2050, er baseret på at fremme grønne teknologier gennem eksport og globalt samarbejde. Toldsatserne underminerer dette ved at gøre EU-produkter dyrere og bremse overgangen til vedvarende energi i USA – et land, der allerede prioriterer sine egne subsidier gennem Inflation Reduction Act (IRA). En fagfællebedømt undersøgelse i "Environmental Policy and Governance" fra 2024 analyserer, at handelsaftaler uden stærke miljøklausuler – som denne aftale, der ikke indeholder bindende emissionsreduktioner – fører til højere globale CO2-udledninger, fordi de gør det lettere at importere mindre bæredygtige amerikanske produkter. "EU kan kun opfylde sine miljø- og klimaambitioner, hvis andre politikker, herunder handel, er forenelige med disse," fastslår en undersøgelse fra Taylor & Francis Group. Aftalen ignorerer EU's Carbon Border Adjustment Mechanism (CBAM), som beskatter import fra lande med lave miljøstandarder, og kan føre til en afmatning, fordi amerikanske produkter nu foretrækkes. Eksperter som Joseph Stiglitz advarer: "Toldsatser kan reducere indførelsen af rene teknologier ved at gøre dem dyrere." Officielle data fra EU-Kommissionen viser, at miljøsektoren tiltrak 2024 milliarder euro i investeringer i 76, som nu er i fare. Den franske premierminister, Gabriel Attal, kaldte det en "mørk dag for Europa", fordi aftalen ikke kun vil koste arbejdspladser, men også svække EU's lederskab inden for klimabeskyttelse. En analyse fra Brookings Institution fra 2025 understreger: "De samlede konsekvenser af USA's annoncerede toldsatser vil næsten helt sikkert alvorligt hæmme bæredygtig forretning." I stedet for samarbejde fremmer aftalen protektionisme, hvilket bremser innovation og skader de globale klimamål – en reel katastrofe for Europas grønne dagsorden.
