Observeret den 11. maj 2025 nær Diepenau (Nienburg/Weser-distriktet), Minden-skoven (52°24'05.9″N 8°45'47.8″Ø). Store dele af Minden-skoven er beskyttet: rørskove, kildeområder, aske-egeskove og sivmarsker giver blandt andet ly og føde til adskillige (beskyttede) dyrearter.
Under vores rejse bemærkede vi mange gule pletter – der var blevet sprøjtet selektive pesticider her: de beskytter afgrøden, men ødelægger al anden vegetation. På denne mark er majsen kun et par centimeter høj og grøn, mens alle de andre planter ser gule og visne ud. Observationen var særligt chokerende, fordi tolv hvide storke ( Ciconia ciconia ) ledte efter føde her i lang tid – de blev der, selv efter vi stoppede.
Hvide storke lever af små dyr som insekter, regnorme og snegle, men spiser også mus og frøer. De foragter ikke engang ådsler – hvide storke er ikke særlig kræsne. Det faktum, at storkene søger efter føde i denne pesticidforurenede mark, som i øvrigt grænser op til et naturreservat, kan kun betyde én ting: De finder mere der end noget andet sted. Men hvorfor det?
Svaret er indlysende: Pesticider svækker ikke-målrettede organismer. Alt, der lever i og på jorden, forringes eller dræbes øjeblikkeligt. Potentielle byttedyr bliver langsommere, mere desorienterede, svagere eller ude af stand til at undslippe giftregnen i tide – en pesticidgodbid for hvide storke og andre rovdyr.
Det har længe været kendt, at pesticider også skader ikke-målorganismer, og dette bekræftes løbende af nye undersøgelser.
For eksempel bliver regnorme, som er afgørende for jordkvaliteten, så negativt påvirket af herbicider som glyphosat (producent: Bayer) og atrazin (hovedproducent: Syngenta), at bestanden i et område kan kollapse. Årsagen: Herbicider får regnormenes mikrobielle fødekilde til at kollapse. Tabet af regnorme fører til gengæld til utilstrækkelig jordluftning og forstyrrer næringsstofkredsløbet, hvilket på lang sigt bringer jordens frugtbarhed i fare – dette er "kun" konsekvensen fra et landbrugsmæssigt perspektiv.
Pesticider spiller også en betydelig rolle i at ændre regnormes adfærd og kan få dem til at forlade jorden. Herbicider som glyphosat forringer regnormes aktivitet og reproduktion betydeligt. For eksempel viser en undersøgelse offentliggjort i Scientific Reports, at glyphosat reducerer regnormes reproduktionshastigheder med op til 60 procent og begrænser deres samlede aktivitet, hvilket kan få dem til at undslippe jorden. Lignende effekter er blevet observeret med neonicotinoider , en klasse af insekticider, der anvendes i frøbehandling. Disse stoffer har en lang halveringstid i jorden, som kan være op til 7.000 dage, hvilket fører til ophobning, der skader jordens fauna. En undersøgelse fra Environmental Science and Pollution Research dokumenterer, at neonicotinoider i koncentrationer mellem to og fire milligram pr. kilogram jord kan dræbe op til 50 procent af en regnormepopulation, mens lavere doser forårsager subletale effekter såsom ændret graveadfærd, hvilket kan drive ormene op til overfladen.
Insekter , der er afgørende for bestøvning og biologisk skadedyrsbekæmpelse, oplever også negative virkninger fra herbicider. Disse omfatter reduceret reproduktionskapacitet, lavere overlevelsesrater, svækket helbred og nedsat reproduktion.
Tilsvarende er små pattedyr som mus sårbare over for eksponering for herbicider. Glyphosat kan for eksempel forstyrre spermatogenesen, hvilket fører til reproduktionsproblemer. Yderligere forskning tyder på udviklingsabnormaliteter forårsaget af prænatal eksponering for herbicider, hvilket forringer fysisk kondition og overlevelse.
Padder , især frøer, er særligt sårbare over for herbicider på grund af deres permeable hud. Forskere har fundet ud af, at atrazin kan forårsage fuldstændig feminisering og kemisk kastration hos hanlige afrikanske kløfrøer, hvilket forringer deres reproduktionsevne betydeligt. Yderligere undersøgelser viser, at andre herbicider hæmmer frøernes fysiske udvikling og reducerer deres overlevelsesrate. Dette skyldes ikke kun direkte kontakt med herbicider under anvendelse, men også indtagelse af herbicidrester via vandveje og forurenede områder, som frøerne krydser.
De anførte sammenhænge repræsenterer kun en brøkdel af de tilgængelige undersøgelser om pesticider og deres indvirkning på ikke-målorganismer (og menneskers sundhed). Trods denne rigdom af videnskabelig evidens er der fortsat stor tillid til pesticidernes kraft, og deres anvendelse forbliver uformindsket: De formodes at muliggøre maksimale udbytter og "sikre fødevaresikkerhed". Sidstnævnte er dog netop, hvad der er muligt uden overdreven brug af kemikalier:
- med økologisk landbrug (i øjeblikket kun otte procent af EU's landbrugsjord)
- stoppe madspild (i øjeblikket 1,3 milliarder tons på verdensplan; heraf omkring 59 millioner tons alene i EU)
- minimere overproduktion (10 kg pr. indbygger pr. måned i EU)
- implementering af aktuelle videnskabelige resultater i praksis (agroforestry, permakultur, plantebeskyttelse gennem gavnlige organismer, blandede afgrøder, blomstrende striber, betydeligt udvidet sædskifte og justering af dyrkningstidspunkter...)
- obligatorisk videreuddannelse af landmænd.
Den nuværende politik, med sin præference for industrielt landbrug (og landbrugssektorens megavirksomheder), taler imidlertid et andet sprog.
Vi hos Pugnalom har under alle omstændigheder en dårlig fornemmelse omkring tanken om, at storkene, der måtte ernære sig af forurenet bytte hen over sommeren, skal tilbagelægge en rejse på omkring 20.000 kilometer til Afrika med start i september – omkring 400 kilometer om dagen i 49 dage.
For yderligere læsning (videnskabelige publikationer, engelsk)
Metaanalyse af ikke-målrettede virkninger af herbicider på skadedyrs naturlige fjender
Perinatal eksponering for glyphosat og et glyphosatbaseret herbicid påvirker spermatogenesen hos mus
Økologisk risikovurdering af atrazin i nordamerikanske overfladevande
ANMELDELSE: En oversigt over miljørisiciene ved neonikotinoider
Effekter af neonicotinoider og fipronil på hvirvelløse dyr, der ikke er målarter
For yderligere læsning (tysk)
Systemiske pesticider er en global trussel mod biodiversiteten og økosystemfunktioner
Ikke kun under sprøjtefaserne: Pesticidblandinger kan spores i planter og jord året rundt
Wien-studie: Glyphosat-alarm for regnorme
